Afkodning

Er meget bredt fordi man kan afkode under forskellige emner f.eks. Er der forskellige afkoder man ikke det danske sprog på samme måde, som man afkoder det matematiske sprog. Når man er et barn skal man jo starte et sted, man starter typisk som barn, når man skal lære nye ord, med timen når man bliver ældre begynder man, at forkorte det. Noget nyt som er sket, er at når man kommunikerer på de sociale medier, så er man begyndt på, at bruge emojis til at beskrive, hvordan ens humør er. Det er f.eks sværere for modtageren, at forstå ens besked, hvis man ikke skriver en glad eller sur emoji bagved ens tekst, men hvis man til gengæld skriver en smiley bagved teksten, så vil det være nemmere for modtageren, at afkode afsenderens budskab, eller nemmere for ham eller hende at forstå, hvordan beskeden skal forstås. Det kan selvfølgelig også gå begge veje, hvis ens matematiklærer i gymnasiet, bruger faglige matematiske ord, og læreren bruger ord, som man først lærer at kende i 3.g så vil det være svært for en 1.g’er at afkode, hvordan læreren mener det han siger.

Andre måder man kan forstå begrebet afkodning på er, at mennesker ikke er fælles, dette er faktisk usædvanligt, hvis det ikke er det. Mange mennesker kan eksempelvis ikke forstå ironi og humor på samme måde som andre forstår det.  

Man bruger også afkodning i mange andre sammenhæng. Man har brugt afkodning meget i krig, da eks. Tyskerne lavede en maskine, som hed Enigma, som de brugte til at skrive hemmelige koder til hinanden på. Dette gjorde det svært for England, at finde ud af, hvad deres besked betød og dermed kunne tyskerne så lave hemmelige angreb som England ikke var forberedte på. En lille gruppe britiske folk, knækkede koden og dermed kunne de finde ud af, hvor de tyske kampskibe lå henne.

Matematik

Matematik delen byder på afkodning af de forskellige symboler, deres betydning og brugen af det matematiske sprog.

Engelsk

Engelsk delen består af en essay opgave om filmen ”The Imitation Game” og nogle spørgsmål om vores forståelse af filmen. FIlmen omhandler en gruppe på 4 britiske folk som skal afkode de hemelige koder som tyskerne sender frem og tilbage.

Dansk

Dansk delen består af en afkodnings opgave. Vi skal afkode vores sprog som en politiker, hvor vi har valgt et parti og skal gennemføre en reform. Vi skal sige nogle ord som betyder noget negativt, men folket tror vi mener noget lidt andet, altså vi skal gøre brug af begrebet “newspeak”.

Kom-it

kommunikation og IT delen af vores opgave, går hovedsageligt ud på at skabe en blog. Vores fokus ligger her på hvordan vi formulerer os igennem vores blog, så modtagerne afkoder vores budskab rigtigt, samt en delopgave, som omhandler metoder til informationssøgning

Engelsk

Essay:

In the movie “The Imitation Game” (2014), a challenge is set, which is very crucial for England’s chances against Germany in world war II. The challenge was to break “the enigma code”. The enigma code was used by the germans to send messages, that none-educated wouldn’t be able to read, because they were coded. The messages sent with the help of the enigma machine, were highly classified, and included anything from a weather report to where the next attack was going to take place. To decrypt the enigma code, a team of highly ranked mathematicians, were called in for an interview. One of these men was the british mathematician, Alan Turing.

When interviewed by Commander Denniston, Turing didn’t seem fit for the job, even though he a record of mathematical success at an early age. With some convincing, Turing managed to get the rather secret job. The place Turing would be working with his associates, was at a radio factory, called Bletchley Park. When the operation first started, the crew worked the old-fashioned way, by trying to decrypt messages by hand. All of this was done with the command of Commander Denniston. As Turing preferred to work on his own, he sent word to Commander Denniston’s boss. In return, Turing got the privilege of being in charge of the crew. With this power, he fired two of his colleagues. Now that the team were down two men, they had to find replacements. This was done by sending out a flyer, which had a cross-word challenge on it. If you could beat the crossword within a certain amount of time, you were told to contact Turing. A new test was now arranged by Turing. One of the people who turned up, was a woman named Joan Clarke. Clarke was the first to finish the test, and was hereby classified to work with Turing. Turing really cared for Joan, and they slowly fell in slow. Despite this, Turing was having a hard time, when thinking of her, because he was holding a secret from her - he was a homosexual.

Turing had the thought that humans couldn’t beat the german’s machine, so in order to beat a machine, they had to build a machine. The machine was named after his childhood friend, Christopher, who died at a young age. Turing had always been a “different” kid, and the only friend he really had was Christopher. This, including that Christopher was the person, who gave Turing the interest of decoding and ciphering, really made a big impact on him. When the machine was done, it didn’t initially work, but with some creative thinking, the crew made a configuration, which made the machine work exactly how it was supposed to be. Now, as Christopher stood ready, England could win the war, with the secret use of the machine. After the war, everything started going downhill for Turing. His secret about being a homosexual got out, and he got put on hormonal medicine. At this time being a homosexual was considered a human-indecency. Medicine like this can have quite a bit of side effects. This led to Turing taking his own life at the age of 41. The movie follows the real events closely, but by it being a movie, mistakes are bound to be made. One of these could for example be that Turing wasn’t the only one working on his machine. Another thing was that the real reason that they were able to crack to code wasn’t shown. This was because the enigma machine wasn’t able to produce the same letter, which was pressed. You could hereby line up sentences and figure out what letters meant what.       

Translation of words from the movie

Dekryptering. (Decryption) betyder at bryde en kode, som kun var ment at kunne brydes af den retmæssige modtager.

Enigma. (Enigma) oversættes til en gåde. Tyskerne mente ikke at det ville være muligt for andre at bryde koden, og at det derfor ville være en “gåde”.

Vidunder. (Prodigy) er et vidunder, eller en som er meget god til noget. I filmen kunne det fx være Turing som allerede fra en tidlig alder, var god til matematik.

Middelmådig. (Mediocrity) brugt på samme måde, når man kigger på hvor gode folk er til noget. Fx at Turing ikke var helt middelmådig socialt set, men et vidunder matematisk set.

Anderledes. (An odd duck) betyder at være anderledes, og passer måske ikke helt i nogle grupper, socialt set. Turing var i filmen anderledes da han var barn, fordi at han var klogere end de andre.

Homoseksuel. (A puff) kan også betyde at trække vejret hurtigt og med besvær, men bruges nok i sammenhæng med om Turing, fordi at han var homoseksuel.

Militær gruppering. (Brigade) kan også benyttes til tale om almene mennesker til hverdagsaktiviteter, men i dette tilfælde betyder det en gruppering af tropper.

Mandskab. (Crew) bruges når man snakker om et mandskab på fx et skib eller et mandskab brugt til en tank.

Håndbog. (Manual) er en nedskrevet guide til hvordan en sagt ting skal udføres.

Stempel. (Stigma) er et mærke på en persons krop, som har en betydning. Dette kunne fx være et hagekors, som er blevet tatoveret.

Næsvis. (Saucy) at være næsvis kunne fx være, hvis man svarer en person på en respektløs  og/eller uhøflig måde.

Under. (During) ligger ofte til, når man snakker om en tidsperiode. Fx: “han arbejdede på en maskine under krigen.”

Matematisk færdighed. (Mathematical proficiency) Proficiency omtaler ens evner indenfor det specielle emne. Her er det matematik. Eks.: “både Turing og hans “Bombe” maskine har høj matematik færdighed.”

Throughout history, there have been a lot of different versions of the enigma machine. Despite this, we can categorize the machines into two groups. The ones for private use, and the ones for military use. The “military Enigma” was first introduced in 1932, and was an improved version of the Enigma Z or Z30 machine. The difference with this new machine, was that it had a so called “plugboard”, which added another layer of ciphers. Already in the mid-1930s germany was preparing for an anticipated war. Because of this, they started ordering a lot of Enigma machines. When World War 2 rolled around, these machines would give the germans a clear advantage. Because of this, it was crucial for every enemy of the germans, to find a way to decrypt the messages. The problem with this was, that whenever you would press a key on the Enigma machine, a what seemed to be random, would show up. What has to be done now is finding a way to know what the letters mean what. The first step of solving the code, is figuring out how to machine works.

The machine works in the following way: The operator of the machine presses a key. This creates an electric signal. If it was the letter T which was pressed, the electric signal would follow the path of T. Now this signal comes to the plugboard. Here the operator has the chance to change things up, by connecting some of the letters to other letters. You can also keep the letter as it was originally. Let’s say we connect the letter T to the letter K.

Now the signal goes to the static rotor. Here nothing happens to the signal, but is more of a station, which sends the signal to the next rotor.

The next stop is the rotors (scramblers). Each machine would come with 5 of these rotors, but only 3 could be used at a time. Each of the rotors has an inner and an outer ring of contacts. The outer ring was used to connect the part of the machine, which was next to it. Static rotor to the scramblers and the scramblers to the reflector. The inner ring can rotated relative to the outer ring. The whole rotor itself can also be rotated. This means that the “K” that comes out of the static rotor isn’t connected to the “K” on the rotor, which is rotating. To add to the complexion, when a letter enters the rotors, it makes the rotors rotate one position. This means that if you’re writing a message, two of the same letter are never connected. The last thing that can be done in the scramblers, is that you can change the “notches” on the different rotors. When the rotor reaches this notch, it makes the rotor to the left of itself rotate. If this occurs to the middle rotor, both the middle and the rotor to the left rotate.

The next stop is the reflector. What the reflector does is that it changes the signal and sends it back through the rotors. In total we have two reflectors. we can just call these reflector one and two. If we we say we get the letter P out of the rotors, the reflector might turn it into the letter H. The signal is now sent back through the rotors.

Going back through the rotors, influences the signal the same way, as the first time. Our letter “H” might now become “G.” Going through the middle rotor makes it become “R” and going through the right and last rotor, makes it become “A.” The static rotor once again won’t change the signal. Now the signal comes back to the plugboard, where the signal is changed from “A” to “Z.”

The signal ends at the lampboard, where the output of the plugboard is connected to the matching lamp. A letter will now light up on the lampboard. If the “T” lights up,  it means that the letter “T” is encrypted as the letter “Z”.

This means that in order to decrypt a code from another machine, you would have to know every setting and have to know the output message. Now you would press their output letter as your input letter, and write down your output letter. This would be done for every letter in the message.

With the knowledge of how the machine works, the people at Bletchley Park, were able to figure out how to crack the code. The flaw was that the machine wasn’t able produce the same letter twice in the same sentence.

If this discovery wouldn’t have been made, the cost of the war would have been even higher. It is said that the cracking of the code, reduced the length of the war by about two year, and saved about 14 million lives. Without the breaking of the code, the war would have turned out completely different.

Matematik sprog

Matematiske sprog

Det matematiske sprog, er et af de mest udbredte “sprog” i hele verden. Lige meget hvor man befinder sig, i hvilken del af verdenen eller hvilket land, så vil matematikken altid være der. Man lærer matematik fra folkeskolen af, og med det er der nok en rigtig god grund at man lærer det. Selvom det af og til at kan være meget svært at forstå, er det vigtigt at man lærer det, basale som næsten alle mennesker burde kunne. Matematik kan man finde overalt, man bruger det selv i ens hverdage uden, at man selv ligger mærke til det.

Hvorfor skal man lære matematik

Hvorfor er det at man skal lære matematik? Mange folkeskole- og gymnasieelever spørger tit deres lære i matematik undervisningen, hvad skal vi egentlig bruge det her til? For at give et kort svar på, hvorfor man skal lære matematik, så vil det være meget smart, hvis man vidste mere end 1-tabellen, et eks: Man får en timeløn på 192 kr, man kan enten vælge en lønstigning på 80 kr, eller 50 % hvis man ikke vidste meget om matematikken vil mange nok vælge de 80 kr, da tallet er højere end 50, men da det er 50 % så vil du jo få din nye løn til at være 288 kr. Hvis man tog valget om at ville have 80 kr oveni ens løn, så ville ens nye løn blive 272 kr. En god grund til at blive bedre til matematik.

I dag er der mange forskellige sprog at kommunikere på, de 2 mest brugte sprog er tysk og selvfølgelige det internationale sprog engelsk. Men da ikke alle kan være lige gode til engelsk eller tysk, så vil det være praktisk at man kan snakke et andet “sprog” nemlig matematik, alle i hele verden lærer det og man kan nemt snakke det, hvis bare man kan det basale af matematikken. Da der er bestemte regler for, forskellige ting som man vil udregne. Matematik ses virkelig mange steder, selv når man skal kommunikere på forskellige apparater så er de blevet bygget via. Man kender til forskellige tal af de forskellige stoffer, og dermed har man så kunne sætte ting sammen, som vi ser dem i dag. Derfor kan det være godt at lære matematik.   

Matematik opgaven

Gruppe: Kevin, Jakob, Robert og Tobias

file:///C:/Users/rober/Downloads/Matematik-opgaver-del.pdf

Dansk

Partinavn – Evighedspartiet

Partibogstav – HD

Partiet i sig selv:

Evighedspartiet er et helt nyt parti med Kevin Zeiss i fronten. Hans ordstyrer er Jakob Callesen og de 2 skarpe hjerner bag alle ideerne er Robert Malefijt og Tobias Hansen. De tager alle deres ideer op sammen og tager en god snak omkring dem og vælger at kigge på alle synspunkter man kan se ideen fra. Partiet er som sagt et helt nyt parti som ikke er udsprunget fra nogle af de tidligere partier. Partiet prøver at holde fokus på den danske økonomi. De vil fx. gerne have flere penge til overs i skat. De går ind for at danskernes økonomi skal være lige og at deres skattepenge bliver brugt lige. Danskernes skattepenge bliver nemlig ikke altid brugt lige godt, og dette problem høre man oftere og oftere. Men hvor vidt skal man gå for at gøre en ende på danskernes svind i skattekroner? Det er det Evighedspartiet vil prøve og få lavet om på. De stopper ikke før de har fået deres reformer indført og de stopper ikke før de er blevet set og hørt.

Hvad vil vi lave en ny reform om? – Kongehuset skal bespares.

Det danske monarki er ifølge Grundloven konstitutionelt, hvilket gør, at vores konge eller dronning ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Selv om kongen eller dronningen underskriver alle love, har disse kun gyldighed, når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur.

Monarkens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et et samlingspunkt. Den sidste opgave opfyldes bl.a. ved at efterkomme indbydelser til åbninger, jubilæer osv. Også  åbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongehusets deltagelse. Den kongelige tilstedeværelse ved sådanne lejligheder er meget værdsat af erhvervslivet, og kan skabe nye muligheder for Danmark, da nogle dele af verden ser os fra en anden synsvinkel

Partiets tale angående en ny reform:

Besparelsesloft =  Give dem mindre penge.

Mindre skæringer = Skæringer som skal give danskere mere for deres betalte skat.

Hvis vi nu kunne gøre de penge mindre også bagefter til flere = tage penge fra kongehuset og give dem til noget mere brugbart/Tager fra de rige og giver til dem som mangler det.

I vores øjne kunne vi spare en del penge, ved at lave et besparelsesloft i det danske kongehus. Vi vil ikke afskaffe det da det ville være synd at ødelægge verdens ældste kongerige/monarki, og sagen er den at hvis folketinget vedtager en ny lov har dronningen den pligt lige nu at hun skal skrive den under. Vi foreslår bare nogle mindre skæringer som kan give skatteyderne mere for deres penge. Kongehuset får ca. 342 millioner om året, og det er skatteyderne der betaler dem. Det er mange penge og hvis vi nu kunne gøre de penge mindre også bagefter til flere, så ville alle være glade. Vi foreslår at vi vil trække en del penge tilbage omkring deres rejser, da det er der de bruger flest penge. De penge vi trækker tilbage kan blive brugt på ting som virkelig mangler hjælp. Vi skære nemlig hele tiden i budgettet på meget af det offentlige. De penge kommer så til at gå til noget offentligt såsom plejehjem eller de offentlige sygehus.

Vi vil hele tiden prøve på at skabe nye og bedre ideer. under denne reform gælder skatten også. Vi syntes skatten ligger fint og at det er et område der ikke skal berøres.

Metateksten

Vi har opbygget vores tekst således at den fremstår formulerende og fremvisende. Vi har brugt en del research til at finde frem til en masse omkring kongehuset som skulle gøre vore tekst mere troværdig. Her kommer Belægget ind i billedet da det er med til at gøre påstanden troværdig og fyldestgørende. Når det er er fyldestgørende og argumenterende fanger vi læserens opmærksomhed og her sætter vi med alt vores kraft ind på at vinde deres tillid. Når vi har vundet deres tillid har vi også vundet deres stemme. Vi har nu fået modtagerens fulde tillid men den skal vi også beholde så vi kommer nu med flere argumenter for at de skal blive på vores side. Ethos, Logos og Pathos spiller en rigtig stor rolle i denne situation da Ethos hjælper os med at holde os til vores emne, dette kan ses i vores eksempel “ved at lave et besparelsesloft i det danske kongehus”. Her prøver vi at komme i et med opgaven omkring newspeak ved at bruge et andet ord, mens vi stadigvæk forholder os til teksten. Vi prøver også at holde fast i vores budskab, dette skaber en bedre koncentration og gør at vores budskab bedre kan trænge ind ved de forskellige folk. Ethos og Logos hjælper os med at fokusere på vores produkt som i dette tilfælde er vores tekst. Teksten skal passe godt til vores modtager som skal kunne spise vores emne, uden at synes det smager dårligt, her skal vi være mest forberedte og vigtigst af alt overbevisende. “og det er skatteyderne der betaler dem” her prøver vi at være overbevisende overfor vores modtager. Vi prøver endda at bruge et ord samme rammer dem godt, “skatteyderne”. Ordet gælder nemlig alle i Danmark og dette sætter tanker i gang ved den enkelte person. Vi prøver også at ramme folks følelser som er Pathos. Vi rammer folks følelser via økonomi netværket. Folk tænker mere og mere på deres økonomi og de vil hele tiden tænke på deres penge. “Kongehuset får ca. 342 millioner om året”, dette vil sætte tanker i gang ved folk, da 342 millioner kroner er rigtig mange penge. Folk vil komme med nogle meninger og følelsesudbrud håber vi på, da de ikke vil gå med til at kongehuset får så mange penge i året.

Kommunikation-it

Bloggens opbygning

vi har ikke valg en lys baggrund på vores blog fordi at vi vil have læseren til at fokusere på teksten. derfor af baggrund bag teksten hvid så man lægger mærke til teksten. vi har valgt at bruge sort for at hvis at det er en elegant blog med vi har også valgt en baggrund med lidt forskellige mørke farver så det ikke ser kedeligt ud med en farve som sort i dette sammenhæng. vi har prøvet at gøre den så fin som muligt fordi der er noget ved at nogle har lavet noget ud af bloggen end det hele bare er sjusket. så på den måde prøver vi at skabe tiltro til vores læsere.

Det er mange forskellige kommunikations model. den model du kan se ovenpå passer bedst til vores blog. fordi man kan bruge denne model til at analysere vores blog vi kan dele den ind i alle de flest på billdet ovenpå  

SPØRGSMÅL TIL DEL 1

Til vores blog, har vi gjort os nogle tanker. Vi skelner mellem såkaldt nemt/klart sprog og svært/indviklet sprog. Ved meget informerende, som man skal have en dybere forståelse for at kunne læse, kunne det være en fordel at anvende et sværere og mere indviklet sprog. Denne slags tekst mener vi ikke selv vi har skabt, så derfor anvender vi et nemt og klart sprog. Dette vil gøre at teksten ikke ser tung og uoverskuelig ud. Vi vælger at gøre det på denne måde da vi prøver at ramme midaldrende teenagere, da opgaverne vi lægger ud på bloggen ligger på dette faglige niveau.

Eksempel på brug af sprog kan fx ses i vores matematiske del hvor vi har brugt fagbegreber men også skrevet så det er forståeligt.

Når vi ser på vores tekst som en helhed, kan vi se på vores fordeling af teksten. Ved nogle emner har vi mulighed for at indskrænke meget, så vores tekst blev kort, men andre steder var det nødvendigt at vi uddybede mere, så modtageren ville forstå det. Et eksempel på dette kunne være at vores engelsk del fylder en del, pga. essay, hvorimod vores dansk del fylder knap så meget, da vi kun skulle skrive om vores parti, lidt om hvorfor vi synes vores ide var god, en tale og en metatekst.

Vi har forsøgt på at opdele vores blog således, at vores ting er opdelt i sektioner. Vi holder derfor vore matematik for sig selv, engelsk for sig selv, dansk for sig selv osv. Til hver en del, hører der en tydelig overskrift, som skal indikere emnet. Det er opdelt overskueligt da man bedre kan holde et overblik. Overblikket er vigtigt så man ikke bliver forvirret mens man er i gang og det kan ødelægger kernestoffet. Hvis vi kigger på de forskellige ting såsom dansk, kan man se at vi har delt dansk opgaverne op således man holder et overblik selvom det er i samme opgave.

Sproget som vi har brugt, er fint hverdagssprog. Dette vil snarere sige formelt. Vi har også prøvet at ramme en aldersgruppe ved at gøre vores sprog letforståeligt. Vi har nemlig valgt at ramme unge som er midaldrende teenager. Derfor skal vi bruge fagbegreber men ikke så mange at teksten ikke er til at forstå.

Vi forsøger så vidt muligt at opbygget tillid. Det vil sige at vi benytter os af etos. En måde dette gøres på, er ved at have en kildelisten. Herved kan modtageren vide, hvor vores viden er fra. En kildeliste vil ofte få en opgave til at virke mere professionel. Kildelisten bygger nemlig en god tillid og hvis personen syntes at det vi har skrevet ikke lyder realistisk kan de nemlig selv tage et kig på vores kilder. Kilderne er det der starter og slutter opgaven og er noget af det vigtigste og vi vil selvfølgelig have at læseren tror det er realistisk og vigtigt det vi skriver.

Vi har fremhævet de ting vi syntes var vigtige, såsom i danskdelen hvor vi har beskrevet at dronningen har pligt på at skrive alle de vedtaget love under. Der skriver vi skal med stort så læseren ved hvad vi mener. VI gør dette så vi kan få læserens opmærksomhed og så ved de også at dette område er vigtigt.

For at opnå højest mulig sproglig kvalitet, er der nogle forskellige ting vi har gjort. Når vi har vores færdige tekst, retter man det selv igennem. Nu gives den samme tekst til en anden, som også retter opgaven igennem.

Delopgave 2

Informationssøgning

Når vi skal skrive en opgave, er en af vores højeste prioriteter at finde viden. Til det er der nogle forskellige metoder vi kan bruge – den usystematiske metode, ekspertmetoden og den strukturerede metode.

Den usystematiske metode går ud på, at man søger sin viden ”rundt omkring.” Man kan altså lede i alt fra videnskabsblade til gamle radiointerviews. Ulempen ved brug af denne metode er at det til tider kan tage rigtig lang tid at finde hvad man søger efter. Nogle gange kan man dog være heldig at finde noget materiale, som man ellers ikke ville have fundet.

Ekspertmetoden går ud på at man finder en person, som har en stor viden, om man emnet som man har om. Hvis man fx har om emnet ”rejsen til månen,” kunne det være en idé at kontakte det danske rumcenter. Når man går i skole, kan man ofte være heldig at ens lærer ved noget om ens emne.

Den strukturerede metoden fungerer på den måde, at man kigger på hele sit emne som en helhed. Man skal så her søge viden til alle små forgreninger inden for emnet. Måden som man finder sin viden på, er ved fx ved at henvende sig af litteraturhenvisninger. Man kan på den måde komme fra en del af emnet til et andet, og hermed komme dybere.

Vi har benyttet os af den usystematiske metode og den strukturerede metode.

Kildekritisk metode

Kildekritik Til vores opgave skrivning, er at vi er kritiske om den viden som vi får, meget vigtig. Meget at den viden som vi nu til dags får, kommer fra internetsider. Derfor er det kun information fra internetsider, som jeg tager udgangspunkt i. Grunden til at vi skal være kildekritiske er, fordi at det ikke er alting på internettet, som er troværdigt. Når man tager noget information fra en internetside, kan man tjekke de følgende ting

• Om hjemmesiden er til at stole på og hvad hjemmesiden vil. En høj troværdighed på en side, kunne fx komme sig at man undersøger hvem der står bag hjemmesiden. Hvis vi fx har en enkelt person som kører hjemmesiden, falder troværdigheden. Hvis det er en organisation, som fx NASA der kører hjemmesiden, vil troværdigheden stige. Et velkendt navn vil altså gøre meget ved troværdigheden.

• Om deres viden videnskabelige eller faktalignende dokumenter. Hvis det er at en hjemmeside backer deres information op, med fx en videnskabelig forklaring, så vil deres viden virke mere troværdig.

• Hvad er budskabet på hjemmesiden. Hvis vi har en hjemmeside for komedie, som reklamerer for deres nye raketvidenskab, vil troværdigheden falde. Hvis vi til gengæld er på NASAs hjemmeside, vil troværdigheden stige.

• Forfatterens baggrund. Hvis vi har en velkendt forfatter som skriver om et emne, som skriver om et emne, personen er kendt for at have en viden om, vil troværdigheden stige. Dette samt om andet viden om forfatteren, informations til kontakt, hvor han arbejder og hvor han har sin viden fra.

• Hvor at informationen blev skrevet. Hvis vi har en kilde, som er blevet skrevet for længe tiden, kan vi risikere at vores viden er forældet. Der bliver hele tiden opdaget nye ting, så kilder bliver hver dag forældede.

Anvendelse af kilder

Måden vi har vist brug af kilder, er ved en opdelt kildeliste, samt citater med direkte tale.

SO – Stof

SO – Stof

Vi har i dette projekt haft til formål, at lave en blog hvori vi skulle beskrive begrebet afkodning, fortælle om de forskellige fag hvor afkodning indgår som et delemne i alle oplæggene. Vi har i løbet af ugen blandt andet, brugte forskellige læsestrategier, hvis vi nu skal finde bestemte ting så har vi blot skimtet teksten igennem så vi ikke brugte for meget tid på at læse unødvendige ting. Derved blev vores tid også mere struktureret da vi, fik mere tid til at lave de forskellige opgaver som vi fik for. For at vi har kunne lave de forskellige oplæg på vores blog, har vi skulle undersøge forskellige ting så vi fik mere viden omkring afkodning, vi har brugt den strukturerende metode, da vi vidste, hvad vi skulle lede efter. Da vi søgte efter informationer, blev vi nød til at være meget kildekritisk, da vi selvfølgelig ikke vil skrive noget som slet ikke passer på vores blog. VI har i danskdelen brug argumentation, da vi skulle argumentere til folket om, hvorfor vi netop skulle skære ned for de penge som monarkiet får.

Vi har i dette forløb også brugt videnskabelig dokumentation, da vi under matematik delen, har skulle bevise forskellige ting og vi har vist forskellige eksempler med matematik programmet ”maple” dette program er meget troværdigt at bruge, da det bliver brugt mange forskellig steder. Vi har blandt andet brugt videnskabelig dokumentation, i opgavedelen b) da vi skulle beskrive sammenhængen mellem a og b i en ligning, det har vi både gjort med ord, men også med hjælp af en tegning, hvor man kan se, at det vi skrev passer til hvordan, den rette linje går og man kan selv aflæse det på tegningen. Vi har brugt sprogligbevidsthed, da vi skulle lave en politisk tale i dansk delen. Vi skulle overbevise befolkningen om noget bestemt, hvor vi har brugt newspeak så det lød bedre. Vi har reflekteret over det, som vi gerne ville sige og på en måde ”forvendt” ordene så det vil være nemmere for os, at få vores idé sat i gang. Vi har brugt skriveprocessens faser, i indledningsfasen læste vi projekt oplægget, så vi var klar over, hvad vi skulle skrive om. Hovedindholdet, skrev vi efterfølgende, hvor vi undersøgte de forskellig ting samt, skrev om de forskellige opgaver vi skulle lave til hvert af de fire fag. I slutningen reflekterede vi over det vi lavede, og ændrede så det måske så pænere ud. Vi har både brugt mundtlig og skriftlig præsentationsformer, mundtlig har vi brugt i dansk, hvor vi skulle optage et tale, som skulle omhandle det vores parti ville ændre. Skriftlig har vi brugt på selve vores blog, da vi på en måde præsenterer alt vi har på vores blog, til de læsere som der kigger på bloggen.