Kommunikation-it

Bloggens opbygning

vi har ikke valg en lys baggrund på vores blog fordi at vi vil have læseren til at fokusere på teksten. derfor af baggrund bag teksten hvid så man lægger mærke til teksten. vi har valgt at bruge sort for at hvis at det er en elegant blog med vi har også valgt en baggrund med lidt forskellige mørke farver så det ikke ser kedeligt ud med en farve som sort i dette sammenhæng. vi har prøvet at gøre den så fin som muligt fordi der er noget ved at nogle har lavet noget ud af bloggen end det hele bare er sjusket. så på den måde prøver vi at skabe tiltro til vores læsere.

Det er mange forskellige kommunikations model. den model du kan se ovenpå passer bedst til vores blog. fordi man kan bruge denne model til at analysere vores blog vi kan dele den ind i alle de flest på billdet ovenpå  

SPØRGSMÅL TIL DEL 1

Til vores blog, har vi gjort os nogle tanker. Vi skelner mellem såkaldt nemt/klart sprog og svært/indviklet sprog. Ved meget informerende, som man skal have en dybere forståelse for at kunne læse, kunne det være en fordel at anvende et sværere og mere indviklet sprog. Denne slags tekst mener vi ikke selv vi har skabt, så derfor anvender vi et nemt og klart sprog. Dette vil gøre at teksten ikke ser tung og uoverskuelig ud. Vi vælger at gøre det på denne måde da vi prøver at ramme midaldrende teenagere, da opgaverne vi lægger ud på bloggen ligger på dette faglige niveau.

Eksempel på brug af sprog kan fx ses i vores matematiske del hvor vi har brugt fagbegreber men også skrevet så det er forståeligt.

Når vi ser på vores tekst som en helhed, kan vi se på vores fordeling af teksten. Ved nogle emner har vi mulighed for at indskrænke meget, så vores tekst blev kort, men andre steder var det nødvendigt at vi uddybede mere, så modtageren ville forstå det. Et eksempel på dette kunne være at vores engelsk del fylder en del, pga. essay, hvorimod vores dansk del fylder knap så meget, da vi kun skulle skrive om vores parti, lidt om hvorfor vi synes vores ide var god, en tale og en metatekst.

Vi har forsøgt på at opdele vores blog således, at vores ting er opdelt i sektioner. Vi holder derfor vore matematik for sig selv, engelsk for sig selv, dansk for sig selv osv. Til hver en del, hører der en tydelig overskrift, som skal indikere emnet. Det er opdelt overskueligt da man bedre kan holde et overblik. Overblikket er vigtigt så man ikke bliver forvirret mens man er i gang og det kan ødelægger kernestoffet. Hvis vi kigger på de forskellige ting såsom dansk, kan man se at vi har delt dansk opgaverne op således man holder et overblik selvom det er i samme opgave.

Sproget som vi har brugt, er fint hverdagssprog. Dette vil snarere sige formelt. Vi har også prøvet at ramme en aldersgruppe ved at gøre vores sprog letforståeligt. Vi har nemlig valgt at ramme unge som er midaldrende teenager. Derfor skal vi bruge fagbegreber men ikke så mange at teksten ikke er til at forstå.

Vi forsøger så vidt muligt at opbygget tillid. Det vil sige at vi benytter os af etos. En måde dette gøres på, er ved at have en kildelisten. Herved kan modtageren vide, hvor vores viden er fra. En kildeliste vil ofte få en opgave til at virke mere professionel. Kildelisten bygger nemlig en god tillid og hvis personen syntes at det vi har skrevet ikke lyder realistisk kan de nemlig selv tage et kig på vores kilder. Kilderne er det der starter og slutter opgaven og er noget af det vigtigste og vi vil selvfølgelig have at læseren tror det er realistisk og vigtigt det vi skriver.

Vi har fremhævet de ting vi syntes var vigtige, såsom i danskdelen hvor vi har beskrevet at dronningen har pligt på at skrive alle de vedtaget love under. Der skriver vi skal med stort så læseren ved hvad vi mener. VI gør dette så vi kan få læserens opmærksomhed og så ved de også at dette område er vigtigt.

For at opnå højest mulig sproglig kvalitet, er der nogle forskellige ting vi har gjort. Når vi har vores færdige tekst, retter man det selv igennem. Nu gives den samme tekst til en anden, som også retter opgaven igennem.

Delopgave 2

Informationssøgning

Når vi skal skrive en opgave, er en af vores højeste prioriteter at finde viden. Til det er der nogle forskellige metoder vi kan bruge – den usystematiske metode, ekspertmetoden og den strukturerede metode.

Den usystematiske metode går ud på, at man søger sin viden ”rundt omkring.” Man kan altså lede i alt fra videnskabsblade til gamle radiointerviews. Ulempen ved brug af denne metode er at det til tider kan tage rigtig lang tid at finde hvad man søger efter. Nogle gange kan man dog være heldig at finde noget materiale, som man ellers ikke ville have fundet.

Ekspertmetoden går ud på at man finder en person, som har en stor viden, om man emnet som man har om. Hvis man fx har om emnet ”rejsen til månen,” kunne det være en idé at kontakte det danske rumcenter. Når man går i skole, kan man ofte være heldig at ens lærer ved noget om ens emne.

Den strukturerede metoden fungerer på den måde, at man kigger på hele sit emne som en helhed. Man skal så her søge viden til alle små forgreninger inden for emnet. Måden som man finder sin viden på, er ved fx ved at henvende sig af litteraturhenvisninger. Man kan på den måde komme fra en del af emnet til et andet, og hermed komme dybere.

Vi har benyttet os af den usystematiske metode og den strukturerede metode.

Kildekritisk metode

Kildekritik Til vores opgave skrivning, er at vi er kritiske om den viden som vi får, meget vigtig. Meget at den viden som vi nu til dags får, kommer fra internetsider. Derfor er det kun information fra internetsider, som jeg tager udgangspunkt i. Grunden til at vi skal være kildekritiske er, fordi at det ikke er alting på internettet, som er troværdigt. Når man tager noget information fra en internetside, kan man tjekke de følgende ting

• Om hjemmesiden er til at stole på og hvad hjemmesiden vil. En høj troværdighed på en side, kunne fx komme sig at man undersøger hvem der står bag hjemmesiden. Hvis vi fx har en enkelt person som kører hjemmesiden, falder troværdigheden. Hvis det er en organisation, som fx NASA der kører hjemmesiden, vil troværdigheden stige. Et velkendt navn vil altså gøre meget ved troværdigheden.

• Om deres viden videnskabelige eller faktalignende dokumenter. Hvis det er at en hjemmeside backer deres information op, med fx en videnskabelig forklaring, så vil deres viden virke mere troværdig.

• Hvad er budskabet på hjemmesiden. Hvis vi har en hjemmeside for komedie, som reklamerer for deres nye raketvidenskab, vil troværdigheden falde. Hvis vi til gengæld er på NASAs hjemmeside, vil troværdigheden stige.

• Forfatterens baggrund. Hvis vi har en velkendt forfatter som skriver om et emne, som skriver om et emne, personen er kendt for at have en viden om, vil troværdigheden stige. Dette samt om andet viden om forfatteren, informations til kontakt, hvor han arbejder og hvor han har sin viden fra.

• Hvor at informationen blev skrevet. Hvis vi har en kilde, som er blevet skrevet for længe tiden, kan vi risikere at vores viden er forældet. Der bliver hele tiden opdaget nye ting, så kilder bliver hver dag forældede.

Anvendelse af kilder

Måden vi har vist brug af kilder, er ved en opdelt kildeliste, samt citater med direkte tale.